Inspiration til forbedring af din produktivitet

20-09-2016
Se den seneste udvikling og udbyg dit netværk på Træindustriens Branchedag i Skive den 6. oktober 2016.

Fire førende virksomheder indenfor træindustrien går den 6. oktober endnu engang sammen med Skive Tekniske Skole om arrangementet Træindustriens Branchedag. Her kan gæsterne opleve en række indlæg og deltage i workshops omkring optimal bearbejdning af plade, massivtræ, komposit og plast.

 

Egon Vingtoft, salgschef hos Kyocera Unimerco, fortæller på branchedagen om forbedring af konkurrenceevnen gennem korrekt værktøjsvalg.


’Branchedagen er en dag for hele træindustrien, som samler et bredt udsnit af leverandørerne på et af branchens uddannelsessteder. Under ét tag finder besøgende den sidste nye udvikling inden for maskiner, værktøj, programmering, uddannelse mm. Derudover er der mulighed for at udbygge sit netværk på tværs af træindustrien’, fortæller Egon Vingtoft.


Foruden Kyocera Unimerco, deltager også Østjysk CAD-CAM, LINDLARSEN og Homag Danmark på branchedagen.

 

Program

Arrangementet varer fra kl. 08:45-15:30, og hele programmet kan ses her.

 

Tilmelding

Der vil på dagen være et mindre traktement, og derfor skal man senest 29. september tilmelde sig hos Maibrith Nør, tlf. 99 14 92 15 eller man@skivets.dk.

 

Nærmere oplysninger om Træindustriens Branchedag fås hos:
Egon Vingtoft
External Sales Manager
Kyocera Unimerco Tooling A/S
tlf.: 97 14 14 11 eller evi@kyocera-unimerco.com

Træindustriens branchedag

Sidste deltagelse ved Træindustriens Branchedag