Se masser af værktøjsnyheder på VTM

05-01-2017
På værktøjsmessen VTM 2017 præsenterer Kyocera Unimerco en række stærke produktnyheder med fokus på kvalitet og effektivitet.

VTM-messen er Danmarks eneste fagmesse for metalbearbejdning, værktøjer, måleteknik, automatisering mm. På Kyocera Unimercos stand kan besøgende opleve et væld af nyheder og løsninger til at optimere produktionen og sænke omkostningerne.

 

Gratis adgang

VTM finder sted i Odense Congress Center d. 28. februar til d. 3. marts 2017. Du finder Kyocera Unimerco i hal A, nærmere bestemt på stand A-1332.

 

 

På messen kan du bl.a. se:

  

DRA MagicDrill bor

Pålidelig proces, høj produktivitet og god totaløkonomi. Det er nogle af fordelene ved DRA MagicDrill fra Kyocera, som er en ny generation af bor med udskiftelig spids. Det letskærende design og optimal spånevakuering sikrer en fremragende hulkvalitet. Der er tale om en helt nyudviklet konstruktion, hvor borhovedet indspændes med en skruefunktion. Det betyder, at man ikke slider så hårdt på borkroppen, og samtidig er det nemt at skifte borspidsen.

 

DRA MagicDrill bor

DRA MagicDrill - ny generation af bor med udskiftelig spids. 

 

MFH Micro skaftfræser

MFH Micro fra Kyocera er en letskærende high-feed-skaftfræser fra Ø8-Ø16 med minimal vibration, som sikrer meget effektiv bearbejdning. Værktøjet har god spånafgang og reducerer tidsforbruget til skrubbearbejdning. MFH Micro erstatter solide endefræsere og mindsker dermed bearbejdningsomkostningerne.

 

MFH Micro skaftfræser

MFH Micro - skaftfræser med lille diameter. 

  

CA3-vendeskær

Kyoceras CA3-vendeskær imødekommer et stigende behov for værktøjer til støbejern, der kan sikre stabil bearbejdning under mange skæreforhold. Den nye CA3-kvalitet sikrer pålidelighed, processikkerhed og optimerede standtider takket være ny belægningsteknologi, som øger vedhæftningsstyrken betragteligt.

 CA3-vendeskær

CA3 - vendeskær til støbejern, der sikrer stabil bearbejdning 

 

PDL025-belægning

PDL025 er en ny DLC-belægning (Diamond-Like Carbon) fra Kyocera, som er kendetegnet ved at være ekstremt hård. PDL025 bruges på en række Kyocera-værktøjer til drejning, ind- og afstikning samt fræsning. DLC-belægningen er særligt god til bearbejdning af aluminium, hvor den sikrer lang levetid og et kontrolleret slid. Samtidig er den modstandsdygtig over for løsægsdannelse. Det resulterer alt sammen i god overfladekvalitet og høj processikkerhed.

 

 

PDL025-belægning

Den nye DLC-belægning (PDL025) kan bruges på en række Kyocera-værktøjer.  

 

Kundetilpassede vendeskær

Besøgende på VTM kan også høre mere om Kyocera Unimercos store udvalg af specialværktøjer. Værktøjerne produceres i Danmark, og hele produktionsflowet er strømlinet og optimeret, hvilket betyder, at leveringstiden er meget kort.

 

Særligt inden for tre produktområder udvikler og producerer Kyocera Unimerco specialvarianter i Danmark: fræsekroppe til Kyoceras standardskær, Kyocera DRX korthulsbor med trin/fas og specialslebne stikskær til ind- og aksialstik.

 

Specialværktøjer produceret i Danmark med kort leveringstid.

Specialværktøjer produceret i Danmark med kort leveringstid.

 

Måleteknik

Ovennævnte er blot et udvalg af de spændende nyheder, som Kyocera Unimerco præsenterer på VTM 2017.

 

Inden for måleteknik kan virksomheden blandt andet præsentere nye måleløsninger fra Mahr og Tesa og Wenzel, herunder mikroskoper, konturmålere og højdemålere.