Phoenix-scannerhoved til geometriske elementer og punktskyer

Phoenix målehovedet fra Wenzel samler punktskyer og geometriske elementer i en og samme arbejdsgang.

 

Phoenix-målehovedet er designet til at give præcise resultater og høj hastighed ved et bredt spektrum af emner. Hovedet er nemt at anvende til kvalitetssikring og analyse af serier, og det anvender en kombination af lysprojektion og billedbehandling.

 

Optisk scannerhoved

Farve- og overfladeuafhængig berøringsfri måling med Phoenix-målehoved fra Wenzel

 

Målehovedet bruges ikke mindst i bilindustrien, plastindustrien og i forbindelse med pladebearbejdning. På den måde kan tidskrævende scanninger udføres hurtigt og sikkert i forbindelse med for eksempel karrosseridele, plastemner og byggekomponenter.

 

Kompakte mål gør det muligt at montere målehovedet på en 3D-koordinatmålemaskine sammen med standardkomponenter.

 

Uafhængig af farver og overfladetekstur

Phoenix II er praktisk talt ligeglad med hvilke typer af materialer, farver og overflader, den skal måle. Både flerfarvede komponenter, emner med grove overflader og fleksible dele kan let måles.

 

Det er heller ikke noget problem at måle blandede materialer som i sandwichkonstruktioner, eller i kompositemner som kulfiber, glasfiber og meget andet.

 

Phoenix har en god evne til at diagnosticere, om der for eksempel findes ridser i materialet, derfor er der heller ikke længere behov for en visuel inspektion. Desuden kan Phoenix II også opsamle stregkoder.

 

Phoenix giver gode resultater uafhængigt af lysforhold og den er ufølsom over for eksterne lyskilder.

 

 

Brug for hjælp?

Vores erfarne målespecialister sidder klar til at rådgive dig i valget af den bedste løsning til netop din opgave.