Stærk konturmåler til standardopgaver

04-11-2016
Kyocera Unimerco introducerer nu konturmåleren Mahr Mar-Surf XC Basic i Danmark. Maskinen er fleksibel, brugervenlig og billig i drift, fremhæver Kyocera Unimerco.

Af: John Nyberg, Teknovation

 

Marsurf XC Basic

 

Mar-Surf XC Basic fylder kun lidt og er fleksibel, og derfor egner den sig godt til de lettere standardopgaver inden for konturmåling, fremhæver Kyocera Unimerco Metrologi-salgschef Jan Møgelmose.


Maskinen blev tidligere på året introduceret på Control-messen i Stuttgart, og nu får den premiere i Danmark.

 

"Målearmene kan skiftes helt uden brug af værktøj, og de skal ikke kalibreres ved skift. Den forinstallerede software er meget let at bruge og sætte op, og derfor er du hurtigt i gang med at måle,” fortæller Jan Møgelmose.


På Mar-Surf XC Basic er det let at aflæse og evaluere måleresultaterne, og det betyder, at kunden kan spare tid og øge produktiviteten. Maskinens kompakte størrelse og udformning betyder, at den også kan bruges som en mobil enhed, hvilket sparer plads og øger fleksibiliteten, påpeger Jan Møgelmose videre.


Med Teach-in-funktionen foregår programmering nemt og effektivt, og endelig er det muligt at udvide systemet efter behov.