Nemmere test af træk og tryk

17-05-2016
Kyocera Unimerco lancerer den nye Mecmesin Multi-Test-dv test stander med ny brugervenlig software, der kan det samme som langt dyrere systemer.

Kilde: Teknovation

 

Mecmesin Multi-Test-DV-teststanderen baserer sig på gennemprøvet teknologi, men er forsynet med en ny og mere brugervenlig software, fortæller leder af Kyocera Unimercos afdeling for måleteknik, Jan Møgelmose:

 

"Den nye Vectorpro Lite-software er mere intuitiv at bruge end før. Man programmerer ved hjælp af ikoner og en drag-and-drop-funktionalitet, der gør det hurtigt at udarbejde programmet til sin test," siger Jan Møgelmose.


Samtidig kan softwaren levere en udvidet testrapport og detaljerede analyser ud fra tidligere målinger. Før var dette forbeholdt den store softwarepakke fra Mecmesin, men med den nye stander tilbydes det også til Mecmesins AFG-kraftmåler. En række kunder har efterspurgt denne mulighed.


"Til en meget fornuftig penge får man med den nye stander adgang til væsentlige funktionaliteter fra Mecmesins avancerede standere, og man kan kombinere fordelene med AFG-kraftmåleren, som mange har i forvejen. Dermed får man en rigtig god løsning, som uden problemer kan bruges forskellige steder i produktionen," siger Jan Møgelmose.

 

Mecmesin DV front panel

Standeren leveres med lysindikatorer, der tydeligt viser, om testresultatet er inden for det godkendte område. Det betyder, at standeren også kan bruges uden software, når man kun har brug for en hurtig aflæsning.

 

Frontpanelet er mere brugervenligt i forhold til den gamle version, samtidig med at stander og kraftmåler arbejder stabilt sammen.

Hvis man i forvejen har en AFG-kraftmåler fra Mecmesin, kan man opgradere sit måleudstyr ved at købe den nye stander og Vectorpro Lite-softwaren.


Har man den lidt mindre BFG-kraftmåler kan man også bruge denne på den seneste stander, men man får dog mindre funktionalitet, og kan ikke bruge den senest Vector-Pro Lite-software.

 

 

 

Mecmesin Mulitest DV teststander

Mecmesin Multitest DV-stander med AFG kraftmåler